Grafen-bio

Grafen-bio Grafen er Farums lokale biograf, som drives af frivillige kræfter og Farum Biografforening.

14/05/2026
Igår havde den stjernespækkede 'HJEM' premiere og du kan nyde filmen hos os i dag kl. 15.15!  Filmen tager sin begyndels...
14/05/2026

Igår havde den stjernespækkede 'HJEM' premiere og du kan nyde filmen hos os i dag kl. 15.15!

Filmen tager sin begyndelse i 1991, på et tidspunkt, hvor hele Balkanregionen er i opløsning. Tilskyndet af hele situationen rejser den 6-årige Maja sammen med sine forældre til Danmark og efterlader sine to ældre brødre derhjemme med løfte om en snarlig genforening.
Men mødet med det forjættede land, Danmark, bliver en hård prøve for den lille familie og ikke mindst for Maja, som undrende ser på, hvordan hendes forældre desperat forsøger at tilpasse sig en helt ny verden med dens sære regler og traditioner. Mens hendes mor og far kæmper med at tilpasse sig og snart må erkende, at Danmark er langtfra det eventyrland, som de drømte om, lærer Maja sig hurtigt det fremmede danske sprog og ender derfor med at påtage sig voksenansvaret for sine forældre.
Mange år senere er hun blevet en succesfuld kunstner i Danmark, men bag succesen bærer hun på en splittelse mellem glæde, sorg og taknemmelighed over det liv, hun har fået og de valg og ofre som hendes forældre har truffet og betalt, for at hun kunne udleve en sorgløs og bekymringsløs barndom - men alt har som bekendt sin pris.

🎟️ Billetter kan købes eller reserveres på www.grafen-bio.dk
🍿 Slik, popcorn og drikkevarer kan købes i caféen.
📽 Se hele ugens program for din lokale biograf her: https://www.grafen-bio.dk/program/denne-uges-program/

Tusind tak for en skøn Erindringsbio, her i demens-ugen ! 😊 Grafens frivillige stod klar med kaffe, kage og popcorn 🍿 De...
06/05/2026

Tusind tak for en skøn Erindringsbio, her i demens-ugen ! 😊 Grafens frivillige stod klar med kaffe, kage og popcorn 🍿

Det er altid en fornøjelse at vise film og være med til at give en dejlig oplevelse i vores lokale biograf 🥰
Et stort tak til Kvickly Farum som donerede kage til vores gæster 🫶

Du kan læse mere om demens-ugen her:
https://demensvenligt.dk/

Du kan liiiige nå det! Vi viser 'Michael' en sidste gang i aften 19.30 💥🍿🕴️Vi ses! 🕴️
30/04/2026

Du kan liiiige nå det!
Vi viser 'Michael' en sidste gang i aften 19.30 💥🍿

🕴️Vi ses! 🕴️

Hvis du skal have billetter til 'Affektionsværdi' i dag, skal du have fart på 🤩Joachim Triers nyeste film vandt Grand Pr...
30/04/2026

Hvis du skal have billetter til 'Affektionsværdi' i dag, skal du have fart på 🤩

Joachim Triers nyeste film vandt Grand Prix i Cannes og har nu slået nordisk rekord med hele 9 Oscar-nomineringer! ’Affektionsværdi’ følger søstrene Nora (Renate Reinsve) og Agnes (Inga Ibsdotter Lilleaas), som genforenes med deres far Gustav (Stellan Skarsgård) - en førhen ganske feteret instruktør, som drømmer om det store comeback.

Gustav tilbyder Nora hovedrollen i sin nye film, men hun tøver, og i stedet går rollen til en ung Hollywood-stjerne (Elle Fanning). Og så er familiedramaet ellers i gang – godt hjulpet på vej af formidable skuespilpræstationer.
Joachim Trier instruerer med humor, varme og en helt bedragerisk let hånd, for under den særdeles velskrevne historie tages der livtag med universelle temaer som ambition, kærlighed og tilgivelse. Og som det har været tilfældet i instruktørens tidligere film optræder det smægtende, sommerlige Oslo nærmest som en selvstændig karakter i historien.

Filmen er med i Biografklub Danmark.
🎟️ Billetter kan købes eller reserveres på www.grafen-bio.dk
🍿 Slik, popcorn og drikkevarer kan købes i caféen.
📽 Se hele ugens program for din lokale biograf her:

https://www.grafen-bio.dk/program/denne-uges-program/

28/04/2026

Spændende foredrag med Mogens Pfeiffer Jensen om gigtens historie og behandling. Hør om vejen til diagnosen, symptomer før og nu, medicinens udvikling fra pilebark til moderne terapi – og om indianere, Grauballemanden, Renoir og Nobelpriser.

🚨 LUKKET, MEEEEN.....🚨Selvom Grafen er lukket pga. dukkehusfestivalen, synes vi stadig at I skal have en lodtrækning om ...
24/04/2026

🚨 LUKKET, MEEEEN.....🚨

Selvom Grafen er lukket pga. dukkehusfestivalen, synes vi stadig at I skal have en lodtrækning om et gavekort til en dejlig oplevelse i Grafen ! 😍

Vi håber at mange vil følge med her på siden, når vi annoncerer film, arrangementer og særforestillinger 🎵🧁🎬

🥳 Vi er allerede mange og når vi rammer 1200 følgere i alt på Facebook og Instagram, så trækker vi lod blandt jer følgere om et gavekort til en værdi af 250.- til brug i Grafen! 🥳

Så prik til din fætter, nabo, hund eller mormor og sig at de skal følge os, så I snart kan tage i biffen sammen ! 🤩
💥 DEL GERNE OPSLAGET SÅ ENDNU FLERE SER VORES LOKALE BIOGRAF 🍿

Vi trækker lod blandt alle følgere (nye som gamle) så snart vi rammer 1200! (Der skal ikke mange til 😁)

✨ Skriv i kommentarfeltet hvem du vil tage med og hvad I bare SKAL se i år? ✨

Vi glæder os til at se jer igen efter festivalen - med et stærkt filmprogram, søde frivillige og hygge for alle ! 🥰

Lodtrækningen er ikke administreret eller sponsoreret af Meta og kan ikke byttes til kontanter.

Du skal virkelig have fart på, hvis du skal nå at få billetter til en af de fede forestillinger fra i dag og frem til sø...
16/04/2026

Du skal virkelig have fart på, hvis du skal nå at få billetter til en af de fede forestillinger fra i dag og frem til søndag! 🤸

🎟️ Billetter kan købes eller reserveres på www.grafen-bio.dk
🍿 Slik, popcorn og drikkevarer kan købes i caféen.
📽 Se hele ugens program for din lokale biograf her: https://www.grafen-bio.dk/program/denne-uges-program/

12/04/2026

Det var en aprilsnar.....men måske var rygterne om stigende priser taget lidt for alvorligt ? 😁

Søndag 29/3 kl. 12.30 kommer du til Grafen og skal købe 3 små bægre popcorn til filmen 🍿

Ved en fejl tages der betaling for 3 store.
Det opdages heldigvis og du får returneret pengene til dit betalingskort og får herefter de 3 små popcorn til den rigtige pris: 30.- som du betaler.

Alt godt ..Tror vi! I stedet for at returnere beløbet ved den første fejl, er der trukket 75.- igen.

Du har således betalt 180 kr. for tre små popcorn! 😬 Nu leder vi efter dig, så vi selvfølgelig kan betale pengene tilbage 😊

Hvis det er dig med en usædvanlig dyr tur i Grafen, så skriv til [email protected] og oplys dit telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig 🤩

Adresse

Kulturtorvet 12
Farum
3520

Telefon

+4544958480

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Grafen-bio sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Grafen-bio:

Del

Type