Besøg Odsherred Brandmuseum,
- En Brand God Oplevelse for hele Familien. -
Det er Museet hvor de besøgende må rører tingene og sidde i nogle af Brandbilerne.
*** Lidt om Odsherred Brandmuseum.. ***
Museets areal udgør ca. 1.200 m2 udstillingsareal, hvoraf hovedparten udgøres af det store halgulv, hvor der udstilles mere end 20 historiske brandkøretøjer, samt diverse brand udstyr / pumper. Køret
øjerne er primært brandkøretøjer fra det forrige århundrede, men også en hestetrukket brandsprøjte fra 1864 har plads her. Museet er et aktivt museum, hvor en del af køretøjerne må røres og prøves, og hvor der ofte er særudstillinger og demonstrationer. Museet indeholder et bibliotek om brand væsener i Danmark. sal over foreningslokalerne er der forskellige udstillinger af mindre brandmateriel og –udstyr. Ikke mindst de store montre med brandhjelme fra hele verden er et besøg værd, da det er muligt at se ca. 140 brandhjelme fra 30 forskellige lande. sal er der også fremvisning af historiske film m.m. i vores Biograf. Rundt omkring i museet er der montre fyldt med modeller af redningskøretøjer af forskellig slags og størrelse, så mon ikke man kan finde den man selv havde som barn blandt de mange modeller. Museet er også i besiddelse af en meget stor samling af fortjenstmedaljer fra brand væsener i hele verden. Mere end 200 forskellige medaljer kan ses i forskellige udstillingsmontre. På vægge, i reoler, på hylder m.m. kan der ses brandredskaber fra gamle dage, såsom strålerør, økser, lygter o.m.a.
-------------------------------------------------------------------------
Museet har et tæt arbejde med Dragsholm Brandværnsforening der også holder til huse i bygningen. Dragsholm Brandværnsforening fungerer som brandmuseets venne-forening, og varetager den daglige drift af museet. For 1OO kr. årligt kan du blive medlem af foreningen, og du modtager 4 årlige medlemsblade, samt gratis adgang til museet. Museet åbner gerne på ønskede tidspunkter for større grupper af besøgende, så hvis din klub, forening eller lignende ønsker at besøge os, så ring og aftal et tidspunkt og en pris. Museets foreninger anvender sine køretøjer til mange formål, og du har mulighed for at leje en brandbil til bryllupskørsel, jubilæumskørsel, eller til blikfang ved arrangementer og lignende.
Ønsker du at få dit firmas logo opsat i museet er der mulighed for at tegne en sponsoraftale, hvor man for et rimeligt årligt beløb får mulighed for at opsætte et stor skilt med firmanavn, og samtidig får firmaet VIP-medlemsskab af museet med en række fordele for firmaet. I museets kiosk sælges emblemer, kasketter og bluser, samt legetøjsbrandbiler, nips, postkort m.m.
Åben Hver mandag hele året fra kl. 19 - 21. samt Alle lørdage fra kl. 13 - 17 i perioden fra uge 7 til og med uge 42. Større grupper kan aftale besøg på andre tidspunkter
Send en mail til [email protected]
eller ring til 21 65 32 24 eller 91 52 58 60
Priser:
Voksne 70 kr. / 9,50 € - Børn 40 kr. / 5,50 € - Børn 0-3 år - gratis
-- Kontant Betaling eller via "Mobile Pay" --
"" Vi Modtager IKKE Betalingskort ""
Billetsalg lukker 30 min. før anført lukketid. Adresse
Odsherred Brandmuseum, Industrivangen 12, 4550 Asnæs