BASbio er idag byens, og oplandsbyers biograf, og matcher rent teknisk de store biografcentre, som er i byerne omkring os. BASbio drives af BAS - Brønderslev Amatør Scene, og drives udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Brønderslev Amatør Scene er i sin grundsubstans en teaterforening, der laver amatørteater, etableret i 1986. I dag omfatter driften teater, koncerter, biograf, kunstudst
illing, og meget andet som de frivillige medlemmer tager initiativ til. Vores force er at vi er medlemsdrevet - medlemmerne driver værket, og tager initiativerne til vores aktiviteter, og ingen er vigtigere end andre. I forbindelse med den store byfornyelse i 2004/2005 omkring den daværende slagterigrund mellem Algade og Østergade - hvor blandt andet Løvbjerg og Restaurant Asia idag er beliggende - samt den modsatte side af Algade, valgte man også at nedrive byens biograf. Gode medlemmer af BAS så lyset, og øjnede chancen for at etablere en biograf i BAS-regi. Vi fik løftet den kapital, der skulle til.... Og resten er historie.... Og hårdt arbejde...