16/01/2026
Forfatter & Film: Daniel Dencik
Dagmar Teatret elsker de historier, der bliver siddende lidt længere – dem, der bevæger sig mellem litteratur, liv og film.
Derfor inviterer vi igen indenfor til Forfatter & Film, hvor ord og billeder mødes i én samlet oplevelse.
D.21.01 kl.18:30 får vi besøg af Daniel Dencik, som deler indblik i sit forfatterskab og sin særlige måde at fortælle historier på – med blik for både det nære og det globale.
Daniel Dencik har skrevet romaner, noveller og digte og fik sit litterære gennembrud med Anden person ental, efterfulgt af Første person flertal. Hans novellesamling Grand Danois blev indstillet til Læsernes Bogpris, og langdigtet Via katastroferne var nomineret til Politikens Litteraturpris.
Ved siden af forfatterskabet har Dencik også instrueret film og skrevet passioneret om cykelsport – blandt andet i Sportshjerte, som af mange betragtes som den bedste danske bog om cykelsport nogensinde. Hans bøger er udkommet i flere lande, og hans liv og arbejde har ført ham vidt omkring i verden.
Efter forfatteroplægget viser vi filmen Rental Family – en varm, eftertænksom og finstemt fortælling om relationer, ensomhed og de bånd, vi skaber til hinanden.
Forfatter & Film er Dagmar Teatrets månedlige serie, hvor litteratur og film mødes i et fælles rum – for alle, der elsker stærke fortællinger i alle deres former.