KubrickDenmark

KubrickDenmark KubrickDenmark redigeres af Søren Høy og Lars Top-Galia, der driver kunstbureauet artFREQ. Vi stod

Hele det kommende år vil Kubrick blive fejret landet over i biografer, koncertsale, og udstillings- og undervisningslokaler. Året kulminerer med en stort anlagt udstilling om Kubricks liv, arbejde og film i Kunstforeningen GL STRAND. STANLEY KUBRICK - THE EXHIBITION kan opleves hos Kunstforeningen GL STRAND. Se mere information om udstillingen samt billetpriser på GL STRANDs hjemmeside: http://glstrand.dk/

Festivalen præsenteres af GL STRAND og artFREQ med støtte fra Nordea-fonden.

Kirk Douglas (9. december 1916 - 5. februar 2020) var den skuespiller, der kom til at betyde mest for Stanley Kubricks k...
16/02/2020

Kirk Douglas (9. december 1916 - 5. februar 2020) var den skuespiller, der kom til at betyde mest for Stanley Kubricks karriere. Douglas var en etableret stjerne, da Kubrick viste ham manuskriptet til Paths of Glory i 1955. Kubrick havde fået et pænt arthouse navn efter The Killing, der fejlede ved billetlugerne, men blev godt modtaget af kritikken. Douglas havde noteret sig den stilsikre instruktør, der altid gik i auteur-frakke og lignede en fransk intellektuel. Douglas' medvirken gav et signifikant løft til det lave budget, som ingen af de store studier turde finansiere. Filmen havde et budget på $1 million, hvoraf 1/3 eftersigende udgjorde Douglas' løn. Figuren Colonel Dax står i dag som en af stærkeste hovedpersoner i en Kubrick film. Douglas får inkarneret krigens vanvid, helvedet i de franske skyttegrave og ikke mindst storpolitikkens fravigelse af respekt for soldaternes liv. Douglas så Kubricks minutiøse og kompromisløse arbejdsform blandet med en stor kunstnerisk ambition. Billederne af Douglas som hærfører for fodtropperne står stadig som den mest autentiske visualisering af perspektivet set fra kanonfødens vinkel. (Sam Mendes har uden tvivl nærstuderet Kubrick...)
Kubrick var derfor i Douglas' bevidsthed da han skulle spille titelrollen og producere storfilmen Spartacus. På daværende tidspunkt den dyreste produktion i Hollywoods historie. Efter en uges optagelser fyrede Douglas instruktøren Anthony Mann. Eftersigende mente Douglas, at Mann virkede bange for filmens skala og den forventning, der var fra Universal Studios. 30-årige arthouse-instruktør Stanley Kubrick blev hentet ind til at sidde i klapstolen med navnet på ryggen. Faktisk er det ret vildt at tænke på. I dag er det usandsynligt, at man ville tage sådan en type ind til at lave en storfilm fra Romerriget. Filmen fik en kunstnerisk bund, Spartacus blev et nuanceret menneske, balancen mellem heltekvad og imperialismens undertrykkelse blev tydelig i Kubricks version - og filmen gik hen og blev den største box office succes i filmhistorien. Den vandt 4 Oscars, og Kubrick gik fra at være en outsider i branchen til at være på toppen af barometeret. Derefter kunne han lave det, han havde lyst til. Kubrick var nu den instruktør, alle ville arbejde med. Det var ikke sket uden Kirk Douglas' indflydelse og vision. En sidehistorie er, at de aldrig så filmen hjemme hos familien Kubrick. Hans datter, Katharina, fortalte mig, at hun aldrig havde set filmen. Hendes far syntes, at den var latterlig og alt for mainstream - en studieproduktion, hvor alt var lagt til rette uden syn for psykologiske dybder. Kubrick bestemte sig efter Spartacus for, at ingen nogensinde igen skulle bestemme over hans film.
Plakatdesignet til Paths of Glory står stadig skarpt. Douglas er ikonisk i sin positur - i en fremragende film, der om nogen kom til at definere Kubricks karrriere.

Eyes Wide Shut fylder 20 år, og det bliver fejret i det seneste nummer af Sight & Sound. Udgaven af det britiske magasin...
12/11/2019

Eyes Wide Shut fylder 20 år, og det bliver fejret i det seneste nummer af Sight & Sound. Udgaven af det britiske magasin for cineaster rummer artikler, der grundigt gennemgår filmens lidt løjerlige proces, udgivelse og renommé.
Kubrick havde haft rettigheden til Arthur Schnitzlers 'Traumnovelle' (1925) i 30 år, men han kunne ikke finde ud af at realisere og omskrive den relativt korte novelle. Stanley vidste, at filmen krævede de største stjerner, som filmbranchen kunne byde på, hvis den skulle have en chance hos publikum. Han endte med at hyre Tom Cruise og Nicole Kidman, der på daværende tidspunkt var det mest celebre par på de bonede filmgulve. Det endte med at tage cirka 3 år at lave filmen. Kubrick arbejdede med en detalje-styring, der - selvom det knapt kunne lade sig gøre - oversteg perfektionismen i hans tidligere produktioner.
Da filmen endelig var færdig i marts 1999 og blev vist for Warner Bros, var Kubrick smadret af stress, træthed, sygdom og dybt præget af den alt for krævende tilblivelsesprocess. En uge efter første visning af filmen døde han af hjertestop.
Filmen fik premiere på Venedig Biennalen, hvor Kidman og Cruise repræsenterede filmen, som kun de færreste i publikum helt forstod. EWSs eftermægle er blandet. Mange hævder, at det er Kubricks største værk. En sublimering af alle hans film. Andre mener, at det er et mislykket forsøg på at ophøje Cruise til en ægte karakterskuespiller. Filmen blev sjovt nok kun en succes i katolske lande. En af forklaringerne kan være, at den portrætterer en indestængt tabuiseret seksualitet, der genkendes i katolicismens kyske forståelse.
Min erfaring med filmen er, at den bliver bedre, jo ældre jeg bliver. Så rådet er derfor naturligvis, at I skal se den hvert 10'ende år, til den falder helt på plads.
Kidmans præstation er stadig en af de største - og scenen, hvor hun fortæller Tom om sin sømands-fantasi er stadig en af mine yndlingsscener.
Sight & Sound har artikler om The Kubrick Archives i London, Jan Harlan fortæller om produktionen, Katharina Kubrick om plakatdesignet (der i sin første version var fabelagtigt) og ikke mindst er der et interview med manuskriptforfatter Frederic Raphael.
Filmhistorie for fans.

2001: A Space Odyssey er kommet i endnu et fornemt selskab. De to dedikerede redaktører af Filmtoppen, Anders og Martin,...
28/06/2019

2001: A Space Odyssey er kommet i endnu et fornemt selskab. De to dedikerede redaktører af Filmtoppen, Anders og Martin, har lavet en podcast-special om Kubricks mesterlige film. Jeg var så heldig at få lov til at være med, så vi shuttlede (...) rundt mellem røverhistorier, anekdoter, rygter og interne affærer.
Episoden kan hentes lige her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/episode-11-90-rumrejsen-%C3%A5r-2001-1968-tema-kubrick-hyldest/id1385743942?i=1000442996983

Rumrejsen år 2001 er et mesterværk! Så kort og præcist kan det siges. Der er så mange lag i den film, at man aldrig nogensinde bliver færdig med den. Manden bag filmen er instruktør-geniet Stanley Kubrick, som vi i denne episode hylder ved at dykke grundigt og nørdet ned i hans filmkarriere ...

I aftes præsenterede Alfonso Cuarón 'The Shining' i Cannes. Den store mexicanske mester var flankeret af Katharina Kubri...
21/05/2019

I aftes præsenterede Alfonso Cuarón 'The Shining' i Cannes. Den store mexicanske mester var flankeret af Katharina Kubrick, Leon Vitali og Jan Harlan.
'The Shining' blev vist i en funklende 4K-version, der bliver distribueret på Blu-ray og digitalt til oktober. Det er andet år i træk, at en Kubrick-klassiker (det er alle hans film, korrekt) bliver præsenteret i Cannes.
Sidste år introducerede Chris Nolan '2001: A Space Odyssey' i en 50-års-udgave, der senere rejste verden rundt i udvalgte biografer.
Det er ret interessant, at Kubrick aldrig fik en film med i det officielle Cannes-program, mens han levede.
I dag virker det naturligvis absurd - og de seneste to års galla-visninger fortæller, at han er auteur'nes auteur.
Kubricks indflydelse på de nulevende toneangivende instruktører er absolut afgørende.

4 billeder fra London:- Kubricks Steinbeck klippebord- Kunstværk-mordvåben fra Clockwork- Design til Milk Bar-kostumer- ...
30/04/2019

4 billeder fra London:
- Kubricks Steinbeck klippebord
- Kunstværk-mordvåben fra Clockwork
- Design til Milk Bar-kostumer
- Håndtegnet skitse om prologen til 2001

Dejlig nyhed! Stanley Kubrick: The Exhibition åbner den 26. april i London. Paradoksalt har udstillingen ikke tidligere ...
11/03/2019

Dejlig nyhed! Stanley Kubrick: The Exhibition åbner den 26. april i London. Paradoksalt har udstillingen ikke tidligere i sin 15-årige levetid været i Stanleys to hjembyer London og New York.
Det fejrer vi med et billede, som naturligvis har sin egen historie. Under udstillingsperioden i København jagtede jeg Lars von Trier for at få ham til at være med. Han er meget inspireret af Kubrick, og har ved flere lejligheder nævnt Barry Lyndon og 2001: A Space Odyssey som afgørende værker.
Nå, men Trier havde travlt. Han var i fuld gang med at lave The House that Jack Built, så hans hoved var okkuperet med seriemordere og danse macabre.
For et stykke tid siden var jeg hjemme hos Trier - og endelig fik jeg mulighed for at give ham en fin indrammet plakat fra udstillingen.
Trier og Kubrick klæder hinanden, de mødte dog kun hinanden via filmene. Stanleys familie har fortalt, at han så Triers film, og at specielt Breaking the Waves og Dogme95 optog ham meget.
Nu har Trier en plakat, og jeg har en hilsen til Kubricks familie. Den får de til åbningen i London om ca. 6 uger.

25/02/2019

5. april får A Clockwork Orange repremiere i England og Irland. Kubrick trak filmen fra de engelske biografer i 1973, da der viste sig en bestialsk tendens. Unge begyndte at kopiere Alex og The Droogs. Retssager slog lige linjer mellem forbrydelser og filmen. Presse og politikere vendte sig mod Kubrick og filmen. Alex blev et ikon - helt modsat Kubricks forventning. ACO blev først vist igen i England efter Kubricks død i 1999. Filmen står stadig tydeligt som et af de helt afgørende værker.

STANLEY KUBRICK / 'Behind-the-scenes of 'The Shining'
22/07/2018

STANLEY KUBRICK / 'Behind-the-scenes of 'The Shining'

  Ah, yes, only a few more days until Halloween. What better way to get into the mood than with this 30-minute behind-the-scenes documentary about the making of The Shining called View From the Overlook by filmmaker Gary Leva? As a bonus, I added a few images from the set of the film.         ....

Hvis nu nogen af jer er så heldige, at I er i New York fra nu til slutningen af oktober, så er der en ret vild mulighed....
06/06/2018

Hvis nu nogen af jer er så heldige, at I er i New York fra nu til slutningen af oktober, så er der en ret vild mulighed.
'Through a Different Lens: Stanley Kubrick Photographs' er netop åbnet på Museum of The City of New York.
Vi ved fra Kubrick-familien, at det her er den mest komplette samling af Stanleys fotografier, der hidtil har været vist.
Udstillingen fortæller os, at familien gør virkelig meget i tiden for at eksponere det materiale, der findes. Vi ser restaureringer af film, nye bøger, koncerter, Stanleys fortabte projekter genoplives og viden stilles til rådighed.
Det er et unikt sted at være som fan.

Stanley Kubrick Photographs

Krzysztof Pendereckis geni blev genkendt af Stanley Kubrick. Deres samarbejde på The Shining gav et associationer til si...
27/05/2018

Krzysztof Pendereckis geni blev genkendt af Stanley Kubrick. Deres samarbejde på The Shining gav et associationer til sindssygens forbandelse og Pendereckis Polymorphia er det, der gør Jacks vanvid levende, skræmmende og grund til at ophøje netop de scener til nogle af filmhistoriens væsentligste. artFREQ præsenterer i samarbejde med Tivoli, Klang og CPH PHIL Penderecki lørdag den 2. juni i Tivolis Koncertsal. Kubrick-fans får en sjælden mulighed for at høre den polske mesters værk med titlen 'Threnody to the Victims of Hiroshima'.

Copenhagen Phil & Kristjan Järvi performing / 02.06.18:
KRZYSZTOF PENDERECKI + MAX RICHTER + JONNY GREENWOOD- l!ve @ Tivolis Koncertsal > Tix via Tivoli Billet

I denne uge åbnede 50-års jubilæumsudstillingen for '2001: A Space Odyssey' i Frankfurt på Deutsche Filmmuseum. Hans-Pet...
28/03/2018

I denne uge åbnede 50-års jubilæumsudstillingen for '2001: A Space Odyssey' i Frankfurt på Deutsche Filmmuseum. Hans-Peter Reichmann og Tim Heptner har lavet et ret spektakulært arbejde for at inkorporere scenografi, teknologi og farver. Udstillingen rummer (svært at holde det ord tilbage...) masser af effekter, som vi ikke havde til rådighed i København, hvilket selvsagt gør det til en afgørende oplevelse at besøge udstillingen i Frankfurt. Jeg tog en masse billeder, som jeg vil forsøge at docere efter bedste evne.

Adresse

Copenhagen
2300

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når KubrickDenmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til KubrickDenmark:

Del