Kultkælderen

Kultkælderen Filmklub i Gentofte med en forkærlighed for horror, science fiction og exploitation.

27/08/2026

Så starter vi sæsonen for uhyrligheder og andre monstre op igen, når vi slår dørene op til den hengemte biograf under biblioteket, med klassisk 80’er kult horror.

Mareridtet foregår i den nordcaliforniske kystflække Noyo ca. år 1980. Her åbner en konservesfabrik op for at producere deres super lækre laks. Laks. der er specielt fremavlede efter alle videnskabens uskrevne regler. Spildevandet fra fabrikken er der nu ikke helt styr på, og mutationen kan begynde. Vi forvendte masser af 80’er gru og splat, når havmonstrene går på jagt...

Seancen starter som altid kl. 17, sådan ca. men helt sikker onsdag d. 2. september i bankboksen under Gentoftegade Bibliotek.

Vel mødt - Kultkælderen – Kåre.

26/05/2026

Vi afslutter forårssæsonen med, at selve jorden går under! Og så er det ovenikøbet også en julefilm.

Op til julen 1984, er det ikke kun højtiden folk glæder sig til. De ser også frem til, at en komet skal passere jorden for anden gang. Førstegang var for ca. 66 millioner år siden, og der uddøde dinosaurerne…. Men festes skal der, og folk mødes udenfor i store mængder for at opleve begivenheden.

18-årige Riggie skal dog ikke feste. Hun er på job i den lokale biograf og er mere optaget af videospillet Tempest, og sin kæreste, som hun smugler ind, så de kan blive i biografen hele natten.

Riggies søster, 16-årige Sam, får heller ikke oplevet kometen. For hun kommer op at skændes med deres stedmor og overnatter i et skur i baghaven.

Og godt for det, for det er en anden verden, pigerne kommer ud til næste morgen...

Glæd dig til at fejre teenagelivet i 80érnes Californien med zombier og gale videnskabsmænd.

Seancen starter som altid kl. 17 - sådan cirka - men helt sikker onsdag d. 3. juni i bankboksen under Gentoftegade Bibliotek.

Hvis du vil vide mere om filmen og kommende visninger i Kultkælderen, kan tilmelde dig kælderens nyhedsbrev ved at skrive til Kåre på [email protected]

28/04/2026

Er det en god ide at bygge en katolsk katedral oven på en massegrav? En massegrav med ligene fra en nådesløs nedslagtning af uskyldige bønder. Begået af ”The Teutonoc Order”, en militant katolsk orden med udspring fra korstogene. Næppe.

Er det så en god ide, mange år senere, altså i dag ( det er næsten altid 1985 i kultkælderen) at ansætte en bibliotekar og en ung smuk kunststuderende til at restaurere kirkens malerier, som så kommer til - helt tilfældigt - at åbne en dør til en dæmonisk underverden? Næppe.

Og er det smart, når modefolk på foto-shoot lige stikker næsen inden for i kirken, bare for et hurtigt kig... Næppe!

Men får vi en uhellig malstrøm af galskab, vold og dæmonisk hævn? Helt Sikkert!

Det er onsdag d. 6. maj kl. 17 i bankboksen under Gentoftegade Bibliotek.

Hvis du vil vide mere om filmen, kan du tilmelde dig kælderens nyhedsbrev ved at skrive til Kåre på [email protected].
Vi ses 🙂

02/03/2026

Er det er det en gyser, en sci-fi-alien-invasionsfilm, en punkmusical? En f**k finger til forbrugerisme eller (gud hjælpe os) en komedie i skyggen af radioaktivt nedfald?

Vi ved det ikke, men vi finder ud af det i næste Kultkælder på onsdag kl. 17 i bankboksen under Gentoftegade Bibliotek.

Hvis du vil vide mere om filmen, kan du tilmelde dig kælderens nyhedsbrev ved at skrive til Kåre på [email protected].

Vi ses :)

21/01/2026

Nu er Kultkælderen er ved af få rystet julepynten af sig, men vi kan ikke slippe de isnende dage og nætter.

Derfor vil vi omfavne og byde vinteren, sneen og kulden indenfor i vores menighed, når vi blænder op for et iskoldt indie-horror-gys!

Seancen starter denne gang onsdag d. 4. februar kl. 17 i bankboksen under Gentoftegade Bibliotek.

Hvis du vil vide mere om filmen, kan du tilmelde dig kælderens nyhedsbrev ved at skrive til Kåre på [email protected].

Vi ses :)

Adresse

Gentoftegade 45
Gentofte
2820

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kultkælderen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Kultkælderen:

Genveje

Del

Type