12/05/2026
🍴☀️ Madlejr med smil, fællesskab og nye oplevelser 💙
I sidste uge var vores familieoplevelsesklub på madlejr, hvor børn, familier og frivillige sammen havde nogle virkelig skønne dage fyldt med fællesskab, læring og gode oplevelser.
Weekenden bød på meget mere end madlavning. Der blev spillet bold, danset i sportshallen, gået ture til stranden, leget på legeplads, klappet geder og høns – og selvfølgelig også slappet af i de smukke omgivelser ☀️🐐⚽
På selve madlejren var familierne sammen om spændende og involverende madaktiviteter, hvor både børn og voksne fik lov at prøve kræfter med nye råvarer, smage og retter. Der blev lavet mad sammen, grinet, samarbejdet og spist ved fælles bord – præcis dét fællesskab vi gerne vil skabe i Red Barnet Kalundborg ❤️
Og som prikken over i’et blev der selvfølgelig også hygget i bussen med børnemusikquiz på turen til og fra Fyn 🎶🚌
En kæmpe tak til vores dygtige frivillige, som endnu engang gjorde en stor forskel og skabte trygge rammer for børn og familier i udsatte positioner. Tak også til for en sød donation, som vakte stor glæde 🍫
Det var en super god, spændende og inspirerende lejr – og vi er allerede glade for de mange minder, vi tager med hjem 😊💙