10/07/2026
💛 Har du lyst til at være med til at skabe barndomsminder?
Vi har en lille hemmelighed... 🤫
I Kino Kultur er vi i gang med at udvikle et helt nyt tilbud til de yngste gæster og deres familier – og før vi løfter sløret, leder vi efter 1-2 frivillige, der har lyst til at være med helt fra begyndelsen.
Måske er du pædagog, pædagogstuderende, lærerstuderende eller pensioneret pædagog eller lærer. Måske er du noget helt femte – fælles for jer er, at I holder af børn og synes, det er meningsfuldt at skabe nærvær, tryghed og gode oplevelser.
Er du under uddannelse, kan det samtidig være en mulighed for at omsætte noget af din faglige viden til praksis, få værdifulde erfaringer og være med til at udvikle et nyt tilbud fra idé til virkelighed.
Vi forestiller os, at du har mulighed for at hjælpe én lørdag om måneden fra kl. 10.00-13.00.
Som frivillig bliver du en del af et varmt fællesskab, hvor vi tror på, at kultur skabes af mennesker – og at de bedste oplevelser opstår, når vi skaber dem sammen.
Er du blevet nysgerrig?
Så send os et par ord om dig selv til [email protected]. Fortæl gerne lidt om, hvem du er, og hvorfor du kunne have lyst til at være med.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til snart at kunne afsløre vores lille hemmelighed. 💛