09/07/2026
Når CIP skal ramme præcist, starter løsningen ikke med en komponent - den starter med processen.
I et nyligt projekt arbejdede William med en kunde, der havde behov for at forbedre rengøringen i en tank med omrører. Den eksisterende CIP-løsning gjorde sit arbejde flere steder, men der var fortsat kritiske områder, som ikke blev ramt optimalt.
Det gjaldt blandt andet undersider af omrørerblade, bagsider og områder tæt på svejsninger. Netop den type zoner kan være svære at nå med almindelige CIP-dyser. Hvis rengøringen ikke er tilstrækkelig her, kan der opstå risiko for produktrester.
Derfor valgte vi at se på hele tankens geometri og ikke kun på selve vaskeudstyret.
Med udgangspunkt i kundens 3D-modeller og STEP-filer analyserede vi, hvor rengøringen skulle forbedres. Gennem jet studies og spray-simuleringer kunne vi vurdere spraybillede, placering og vinkler, inden løsningen blev produceret.
I tæt dialog med både kunden og deres designere blev løsningen optimeret, så den passede til netop deres tank, proces og hygiejnekrav.
Valget faldt på LPA-A pop-up vaskeventiler med et spraymønster, der er målrettet tankens konkrete geometri - og særligt de områder, hvor standardløsninger ofte kommer til kort.
For kunden gav det en løsning med:
✅ Målrettet rengøring af tidligere udfordrede hygiejneområder
✅ Dokumentation via simulation, før løsningen blev implementeret
✅ En CIP-løsning tilpasset den konkrete proces frem for en standardopsætning
For os er projektet et godt eksempel på, hvorfor CIP sjældent bør tænkes som “one size fits all”.
Når vi kender kundens proces, produkt og konstruktion, kan vi designe en løsning, der både kan dokumenteres og valideres, før den bliver en del af produktionen.
Er du i tvivl om, hvorvidt jeres CIP-løsning dækker alle kritiske områder?
VI hjælper gerne med at se på processen, tankgeometrien og mulighederne for en dokumenteret løsning - kontakt os her: www.alflow.dk/kontakt/